Velkommen

PMFermentering er en aflægger af fodertruget.dk.

På denne blog vil vi forsøge at formidle vores resultater og erfaringer med fermentering. Det gælder både fermentering af grøntsager men sandelig også fermentering af pølser og andre ‘modnede’ kødtyper samt en del erfaringer fra vores projekter med at røge. Alle disse projekter bliver gennemført i en lejlighed i byen og i en målestok der er håndterlig i for det lille køkken. Røgning foregår dog i ejendommens gård og har indtil nu afstedkommet en del nysgerrighed, især fra børn i opgangen men vi har ingen klager modtaget, kun mødt oprigtig nysgerrighed og imødekommenhed. Det skal også siges at vores røgovn er af meget behersket størrelse og røgmængden der skal til for at koldrøge er forbløffende lille, så generne for naboer har måske været overkommelige.

Eksempler på færdige fermenterede produkter fra vores hånd
Eksempler på færdige fermenterede produkter fra vores hånd. Henholdsvis Chilisauce a’la Tabasco og en Coppa.

Vi har valgt at opdele bloggens opskrifter i 2 hovedgrupper. Fermentering af grønt og modning af kød. Egentlig burde der være en tredie gruppe der omhandlede fremstilling af ost men indtil videre er det meget begrænset med vores erfaringer fra det område.

Til hvert område vil  der komme en introduktion med generelle råd og vejledninger til hygiejne og metoder. Har du ikke modnet kød eller fermenteret grønt før vil det være en god ide at læse disse simple råd først før du springer til frem til opskrifterne men det er ikke tvingende nødvendigt. Opskrifterne i sig selv skulle gerne være istand til at få dig godt på vej.

Håber at du må få  god fornøjelse og gavn af vores blog.

Med venlig hilsen

Palle & Mikael